Cigarrettyve snyder butikker
Mellem 15 og 20 gange er der de seneste uger begået en særlig form for tricktyveri, hvor gerningsmændene distraherer butiksansatte, så de kan løbe med et stort antal kartoner cigaretter.
Politiet opfordrer tankstationer og butikker til at være opmærksomme.
- Hvis der kommer nogen ind og beder om en større mængde cigaretter, bør butikkerne bede dem om at betale først og vente med at lægge cigaretterne frem til bagefter, siger politiassistent René Letvad fra Nordsjællands Politi.